I dag vil jeg gerne dele nogle træk ved samspillet mellem en klient og en specialist i psykoterapi. Helt konkret vil jeg tale om de processer, der virker mærkelige og fejlagtige, men samtidig er naturlige. Jeg tror på, at denne form for legalisering kan være nyttig for begge parter. Ofte tager kommunikationen i hverdagen udgangspunkt i en konkret situation. Normalt ved vi, hvordan vi skal opføre os, og hvad vi skal sige, og vi forstår også nogenlunde, hvordan de vil svare os. Men formatet for psykologisk arbejde er atypisk for almindelig dialogkommunikation. Det er helt normalt at føle sig akavet i en ny situation, især når man ikke forstår, hvad man præcist skal tale om, holder lange pauser, stammer og laver fejl. Det ser ud til, at du ser dum, klodset ud, da du ikke kan skrive en historie om din oplevelse. Samtidig er det vigtigt at huske, at dine livserfaringer ikke skal samles i én stor kasse, der skal sendes til en specialist. Du deler noget meget vigtigt og ikke altid klart for dig. Det er helt normalt, når du tager dig tid til at tænke og samle dig. Eller i processen indser du, at du ønskede at beskrive det anderledes. Det ser ud til, at det at gå tilbage til det, der allerede er blevet sagt, ikke er produktivt og stopper processen. At gå i en cirkel kan forårsage livlige negative følelser - irritation, fjendtlighed, tristhed. Samtidig kan det være meget godt at bemærke, at du vender tilbage til et bestemt emne. Sandsynligvis, ved at gøre dette spilder du ikke tid, men bliver mere fortrolig med et emne, der er vigtigt for dig. Det ser ud til, at arbejdet med en psykolog hurtigt skal slippe af med ubehagelige følelser. I mellemtiden starter arbejdet med en psykoterapeut processen med at opleve følelser. Det kan være svært at se følelser i øjnene, som har været tabu i lang tid. Derfor kan det være normalt at være opmærksom på dem og bruge lidt tid sammen med dem. Nogle gange ser det ud til, at psykoterapeuten ”ikke er nok” – som om han skal give en reaktion, vurdering, råd eller forstå sin klient på en særlig måde. Som regel er arbejdet med en klients livserfaring et felt, hvor en psykolog ikke kan bringe noget eget ind. Af denne grund kan en psykolog virke knap. Desuden har han, som alle mennesker, ikke evnen til at se og føle en anden helt. Af denne grund er sådanne følelser normale Når jeg beskriver vanskelige situationer, ønsker jeg, at alle skal have mulighed for at forstå den anden og til gengæld blive hørt. I denne proces er det svært at undvære at udtrykke sin egen holdning til det, der sker. Heldigvis findes denne mulighed, når man arbejder med en psykolog. Nye tanker og følelser ved enhver lejlighed kan tales og diskuteres. Dialog om aktuelle tanker og følelser er heller ikke bare normal, men meget vigtig.